Velkommen til Najiba Akbari – foredrag om Afghanistan

Najiba Akbari - foredragsholder.
Najiba Akbari – foredragsholder.

Foredrag om Afghanistan

Det er i år – 2019 – 18 år siden, at terrorangrebene i USA den 11. september 2001 fandt sted.
Det er også 18 år siden, at et flertal i Folketinget besluttede, at Danmark også skulle deltage aktivt i mange års vestlig krig i Afghanistan.
Som en lille pige på 5 år havde jeg altså allerede mødt danske soldater, inden jeg overhovedet vidste, hvad Danmark var.

Dengang flygtede jeg med min mor og søskende fra krig og kaos i Afghanistan, og fik en ny tilværelse i trygge Danmark. Men trods den kontinuerlige krig og kaos i mit hjemland, tog jeg for første gang tilbage til Afghanistan i sommeren 2019.

Mit foredrag handler om Afghanistan og min nylige rejse dertil.

Hør om livet under Taliban og hvordan afghanerne har klaret sig under og efter Vestens krig i Afghanistan efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001.

Jeg fortæller også om mine oplevelser i storbyerne og på landet, om hvordan pigerne stadig kæmper for at komme i skole, om den blå burka og ikke mindst om politisk undertrykkelse og social kontrol.

 
www.najiba.dk