Om mig

Jeg kom til Danmark fra Afghanistan i 2003 sammen med min søskende og mor. Her blev vi omsider forenet med min far, som tog os med til lille, men naturrige Ry med søer og skove omkring os.

Selvom det kraftige blæsevejr i april 2003 skræmte os lidt, så blev vi modtaget med smil og åbne arme. Jeg startede i 0′ klasse og lærte dansk i lynfart. I femte klasse vil jeg også være med til at give de nye flygtninge en god start i Danmark, så jeg blev medlem af Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe. Da jeg havde afsluttet 9. klasse på Mølleskolen i Ry, startede jeg på Silkeborg Business College. Her voksede min interesse for det politiske system og samfundsforholdene, men jeg begyndte også at undre mig over hvem jeg er og hvorfor jeg var havnet her. Er jeg dansk nok? Er jeg blevet for dansk? Hvor hører jeg til?

Midt i min identitetskrise og vældige entusiasme og gåpåmod, begyndte jeg at læse Statskundskab på Aarhus Universitet. I Aarhus mødte jeg flere, der havde det ligesom mig. Jeg engagerede mig endnu mere i frivilligt arbejde – også rettet mod Afghanistan.

Da jeg i sommeren 2019 blev bachelor i Statskundskab besluttede jeg mig for at rejse tilbage til Afghanistan, trods krig og kaos.

Jeg er dansk med afghanske rødder – og det forpligter. Jeg vil hjælpe med at give de omkring 8 millioner afghanske børn, der stadig ikke har mulighed for at komme i skole og få en uddannelse, mulighed for at komme ud af fattigdom og analfabetisme.

I Afghanistan blev jeg igen mødt med eksplosioner, fattigdom, kvindeundertrykkelse og gader og stræder, der alle bar præg af krigen. Mine venner, kollegaer, forældre og søskende i Danmark var både bekymret (med god grund) og nysgerrig på, hvordan det var at tage tilbage.

Jeg vil derfor med glæde dele min personlige historie og mine oplevelser, da jeg for første gang tog tilbage til Afghanistan.

Du kan følge mig på facebook, twitter og instagram. Du er også mere end velkommen til at kontakte mig på: kontakt@najiba.dk

 

 

 

 


 
www.najiba.dk